onsdag den 26. marts 2014

Hvorfor jeg elsker Björk (og om at se hende på Roskilde)

Jeg var lykkelig. Det var intens lykke. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var en ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg har vist tidligere omtalt hende som en ypperstepræst, og ordet er rammende.
Man kan ikke tvinge sig ind i en tro, der skal en større kraft til. Da jeg hørte Björk, fik jeg for første gang følelsen af for alvor at høre til og blive passet på af noget større. Ikke af en gud, men af selve Jorden. At jeg i alt min tilfældighed afspejler Universet og vores planet. Og i to intense timer var jeg ikke bange, bare lykkelig og taknemmelig. Jeg var på én gang midt i mængden og mærkede jorden gynge, og samtidig var jeg helt svævende og let.
Jeg stod ved siden af en svensk fyr, som jeg havde snakket lidt med inden, måske mest med smil og blikke. Så stod han der ved siden af mig igen og græd rystende som mig. Jeg havde en følelse af at være ét med ham og alle de andre, som faldt i euforisk trance.
Det er derfor jeg elsker Björk helt ind i knoglerne. Det er derfor jeg elsker musik. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar