En elg bliver rundtosset når verden snurrer for stærkt.
For pokker, tiden flyver ganske klichéfyldt. Læseferien lurer om hjørnet, og den sidste spurt er ved at lakke mod ende.
Jeg har endda sagt mit lille job op per 18. juni meget præcist, for det er snart tid til at lade pengene fosse ud af lommen igen.
Jeg er spændt på, om mine endnu vaklende ben kan bære mig. Heldigvis har jeg også masser af tid til at ligge på en seng og tænke på mig-mig-mig.
Jeg flytter forresten snart, så kommer jeg til at ligge på et lille, sparsomt møbleret værelse.
Det passer mig godt med helt rene linjer ovenpå de kommende oplevelser.
Og så planlægger jeg at plante en solsikke ude foran mit vindue, fordi det er symbolet på glæde for mig.
Det her er en lille note om nye tider på alle områder, jeg må op og afsted!
Elg på afveje
torsdag den 8. maj 2014
torsdag den 27. marts 2014
MØMØMØMØMØMØ
Jeg har i over to uger ikke hørt andet en MØs debutalbum No Mythologies to Follow.
Det siger vel alt.
Jeg har været bidt af hende i et årstid siden hun blev annonceret på sidste års Roskilde Festival. Hendes stemme er dyb på den helt rigtige måde og jeg elsker bassen og koret.
Jeg ser musik visuelt for mig og hendes sange bliver bare ved med at føre mig dybere ind et sted. Og nå ja, så er hun smuk på en måde jeg ikke har set før. Der er noget androgynt over hende og så den lange fletning...
Hun er på alles læber nu og det er næsten skørt når jeg i så lang tid har taget hendes sange til mig.
Som bliver der spillet en lille del af mig i radioen.
Det siger vel alt.
Jeg har været bidt af hende i et årstid siden hun blev annonceret på sidste års Roskilde Festival. Hendes stemme er dyb på den helt rigtige måde og jeg elsker bassen og koret.
Jeg ser musik visuelt for mig og hendes sange bliver bare ved med at føre mig dybere ind et sted. Og nå ja, så er hun smuk på en måde jeg ikke har set før. Der er noget androgynt over hende og så den lange fletning...
Hun er på alles læber nu og det er næsten skørt når jeg i så lang tid har taget hendes sange til mig.
Som bliver der spillet en lille del af mig i radioen.
onsdag den 26. marts 2014
Hvorfor jeg elsker Björk (og om at se hende på Roskilde)
Jeg var lykkelig. Det var intens lykke. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var en ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg har vist tidligere omtalt hende som en ypperstepræst, og ordet er rammende.
Man kan ikke tvinge sig ind i en tro, der skal en større kraft til. Da jeg hørte Björk, fik jeg for første gang følelsen af for alvor at høre til og blive passet på af noget større. Ikke af en gud, men af selve Jorden. At jeg i alt min tilfældighed afspejler Universet og vores planet. Og i to intense timer var jeg ikke bange, bare lykkelig og taknemmelig. Jeg var på én gang midt i mængden og mærkede jorden gynge, og samtidig var jeg helt svævende og let.
Man kan ikke tvinge sig ind i en tro, der skal en større kraft til. Da jeg hørte Björk, fik jeg for første gang følelsen af for alvor at høre til og blive passet på af noget større. Ikke af en gud, men af selve Jorden. At jeg i alt min tilfældighed afspejler Universet og vores planet. Og i to intense timer var jeg ikke bange, bare lykkelig og taknemmelig. Jeg var på én gang midt i mængden og mærkede jorden gynge, og samtidig var jeg helt svævende og let.
Jeg stod ved siden af en svensk fyr, som jeg havde snakket lidt med inden, måske mest med smil og blikke. Så stod han der ved siden af mig igen og græd rystende som mig. Jeg havde en følelse af at være ét med ham og alle de andre, som faldt i euforisk trance.
Det er derfor jeg elsker Björk helt ind i knoglerne. Det er derfor jeg elsker musik.
mandag den 24. marts 2014
Gule radioer og hvide tanker
Jeg har været opslugt at en stor skolebobbel. Men i dag er alt gået galt, og jeg er rolig og hvid i tankerne. Jeg har lært at smile af de voksne, der opsætter falske rammer for mit liv. Aflevering af opgaver i dag, men forsiden var åbenbart ikke godtagelig, manglede mit navn i en kasse. Så måtte jeg løbe rundt og klipse forsider på, helt skævt og krøllet. Og om få måneder er det lige meget. Jeg leger med på deres leg, drømmer og går tur med min hund. Jeg har en lille gul radio og verden er rar og blød med P6 eller Monte Carlo på P3.
Jeg skriver breve til gamle og kloge klasselærere og forsøger at løbe ture i forårssolen.
Jeg skriver breve til gamle og kloge klasselærere og forsøger at løbe ture i forårssolen.
onsdag den 19. februar 2014
Björk og orange turbaner (løse tanker i mørket)
Jeg er nået til det tidspunkt på natten, hvor jeg, hvis jeg ikke går i seng nu, er oppe hele natten.
Jeg har stirret i spejlet i en time nu, taget billeder af mit ansigt med det samme ansigtsudtryk på alle billeder.
Det er den slags jeg laver om natten.
I nat drømmer jeg om Berlin og Björk.
Jeg har gjort et sejt fund i en genbrugsbutik i dag. En over-size vest med et flot blå-orange mønster.
Jeg har lavet mig en turban af et orange tørklæde og har tager knaldrød læbestift på.
Det er ikke fordi jeg skal noget.
Jeg drømmer bare.
Jeg er inspireret af Björk store orange hår for Biophilia-albummet og hendes blå kjoler.
Hun er ypperstepræsten og os, publikum, falder på knæ, bassen i helt ind i knoglerne.
Jeg drømmer om Berlins gader, blandingen af gammel og nyt.
Jeg ønsker mig en tatovering på venstre underarm af Biophilia-logoet.
Biophilia. Kærlighed til livet.
Jeg har stirret i spejlet i en time nu, taget billeder af mit ansigt med det samme ansigtsudtryk på alle billeder.
Det er den slags jeg laver om natten.
I nat drømmer jeg om Berlin og Björk.
Jeg har gjort et sejt fund i en genbrugsbutik i dag. En over-size vest med et flot blå-orange mønster.
Jeg har lavet mig en turban af et orange tørklæde og har tager knaldrød læbestift på.
Det er ikke fordi jeg skal noget.
Jeg drømmer bare.
Jeg er inspireret af Björk store orange hår for Biophilia-albummet og hendes blå kjoler.
Hun er ypperstepræsten og os, publikum, falder på knæ, bassen i helt ind i knoglerne.
Jeg drømmer om Berlins gader, blandingen af gammel og nyt.
Jeg ønsker mig en tatovering på venstre underarm af Biophilia-logoet.
Biophilia. Kærlighed til livet.
Etiketter:
Berlin,
Biophilia,
Björk,
genbrug,
tatovering
tirsdag den 18. februar 2014
Nye venskaber og sommerfugle
Jeg hører David Bowie, og føler mig træt og glad.
Om en time er jeg på vej til København for bl.a. at komme på rundtur i Christiansborg.
Jeg glæder mig til at se København fra en ny vinkel, jeg benytter mig for sjældent af den slags.
Jeg kom sent i seng i går.
Jeg havde tilbragt timevis i dejligt selskab med en flok rimlig nye venner.
Der er noget virkelig befriende over helt nye bekendtskaber, det er ligesom at få en chance til.
Jeg kan være helt mig selv og næsten glemme alle de nederlag, jeg har samlet på.
Flokken er lige præcis den slags mennesker, jeg har savnet i mit liv.
I øjeblikke kiggede jeg bare rundt på ansigterne, og følte mig heldig og forundret over at sidde midt i al den glæde og latter.
Sådan samler jeg på lykkelige øjeblikke.
Det er første gang i mit liv, at jeg for alvor oplever at være en del af stor gruppe med kram og kærlighed.
Jeg elsker at være alene og tomme bekendtskaber gør mig helt træt i sjælen. Jeg er elendig til at få set folk, som ikke for alvor giver mig glæde.
Men det er bare anderledes med de her folk.
Måske fordi vi alle er LGBT'ere, måske fordi vi bare klikker.
Lige nu holder jeg meget af mit liv. Og helt ærligt, for mig helt personligt (se bort fra familieproblemer), ser det lyst og spændende ud. Om få måneder er jeg på vej ud i verden og bagefter venter en hel ny start på universitetet.
Jeg har sommerfugle i maven.
Om en time er jeg på vej til København for bl.a. at komme på rundtur i Christiansborg.
Jeg glæder mig til at se København fra en ny vinkel, jeg benytter mig for sjældent af den slags.
Jeg kom sent i seng i går.
Jeg havde tilbragt timevis i dejligt selskab med en flok rimlig nye venner.
Der er noget virkelig befriende over helt nye bekendtskaber, det er ligesom at få en chance til.
Jeg kan være helt mig selv og næsten glemme alle de nederlag, jeg har samlet på.
Flokken er lige præcis den slags mennesker, jeg har savnet i mit liv.
I øjeblikke kiggede jeg bare rundt på ansigterne, og følte mig heldig og forundret over at sidde midt i al den glæde og latter.
Sådan samler jeg på lykkelige øjeblikke.
Det er første gang i mit liv, at jeg for alvor oplever at være en del af stor gruppe med kram og kærlighed.
Jeg elsker at være alene og tomme bekendtskaber gør mig helt træt i sjælen. Jeg er elendig til at få set folk, som ikke for alvor giver mig glæde.
Men det er bare anderledes med de her folk.
Måske fordi vi alle er LGBT'ere, måske fordi vi bare klikker.
Lige nu holder jeg meget af mit liv. Og helt ærligt, for mig helt personligt (se bort fra familieproblemer), ser det lyst og spændende ud. Om få måneder er jeg på vej ud i verden og bagefter venter en hel ny start på universitetet.
Jeg har sommerfugle i maven.
lørdag den 15. februar 2014
At tale med sammen - eller: Når mit hoved er en tørretumbler
Jeg ligger med dunkende hovedpine i halvmørke. Jeg er som bekendt hos min far.
Tørretumbleren kører på den anden side af væggen og matcher ret præcist følelsen i mit hele mit kranie.
Jeg er i en tilstand af at være følelsesmæssigt udtømt.
Tørretumbleren kører på den anden side af væggen og matcher ret præcist følelsen i mit hele mit kranie.
Jeg er i en tilstand af at være følelsesmæssigt udtømt.
Jeg kender ikke min far ret godt. Jeg ser ham, bor hos ham et par dage, men vi taler ikke sammen.
Sådan har det nok altid været, og i dag kom den store samtale om vores mildest talt vaklende forhold.
Jeg ønsker mig at tale med min far uden afbrydelse af børn, fjernsyn og iPhones. Det lyder simpelt, men det er det tilsyneladende ikke. Hele "samtalen" resulterede i råben og tårer.
Min familie er kollektivt stresset, Lillebror den Ældste har nægtet at gå i skole alt for længe, og stemningen er trykket af bekymring. Jeg er blevet inddraget i problemet mere end hvad jeg holder til.
"Jeg er jo bare en lille elg", hvisker en del af mig, mens den anden del har travlt med at planlægge udlandsrejser og højskoleophold - voksent og selvstændigt.
Uglen ringede lige før og var jordbunden som sædvanligt.
Jeg følte mig som et fjols, at tude sådan ind i telefonen. Kontrasten var for stor og min vrede bevægede sig lige så stille over på hende.
De sidste par dage har ærligt talt været slemme, og måske har jeg bare brug for at græde. Vores samtale har ikke hjulpet på noget, vi taler ofte forbi hinanden for tiden.
Jeg føler mig helt lille og bange, når jeg hverken kan tale med min familie eller med Uglen.
Sådan har det nok altid været, og i dag kom den store samtale om vores mildest talt vaklende forhold.
Jeg ønsker mig at tale med min far uden afbrydelse af børn, fjernsyn og iPhones. Det lyder simpelt, men det er det tilsyneladende ikke. Hele "samtalen" resulterede i råben og tårer.
Min familie er kollektivt stresset, Lillebror den Ældste har nægtet at gå i skole alt for længe, og stemningen er trykket af bekymring. Jeg er blevet inddraget i problemet mere end hvad jeg holder til.
"Jeg er jo bare en lille elg", hvisker en del af mig, mens den anden del har travlt med at planlægge udlandsrejser og højskoleophold - voksent og selvstændigt.
Uglen ringede lige før og var jordbunden som sædvanligt.
Jeg følte mig som et fjols, at tude sådan ind i telefonen. Kontrasten var for stor og min vrede bevægede sig lige så stille over på hende.
De sidste par dage har ærligt talt været slemme, og måske har jeg bare brug for at græde. Vores samtale har ikke hjulpet på noget, vi taler ofte forbi hinanden for tiden.
Jeg føler mig helt lille og bange, når jeg hverken kan tale med min familie eller med Uglen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
