Tvillingen skal have gæster og ser smuk og festklar ud.
Jeg ligger på min seng og hører Billie Joe + Norahs cover-album Foreverly (en fortolkning af The Everly Brothers selvfølgelig).
Lige nu kan jeg godt lide kontrasten mellem fodtrin og stemmer ovenpå og min kaffekop hernede i kælderen.
Jeg har haft en dejlig aften med min søster med god mad (taget betragtning af at vi er alene hjemme) og dybe samtaler, som vi har så sjældent.
Vi lever parallel-liv med samme tanker og oplevelser, men vi taler sjældent om os selv. Jeg holder af de øjeblikke hvor vi glemmer at skændes og bare taler sammen.
Sådan er tvillinger måske, når vi har brug for hinanden, bliver vi næsten telepatiske og færdiggør hinandens sætninger.
Så nu ligger jeg bare her og synger med på Norah og Billie. Det bedste er at lade min stemme flyde med, det er helt terapeutisk. Lyden er bløde bånd som snor sig og jeg følger bare med.
Den seneste uge er gået hurtigt, og jeg kan mærke, at jeg manglet helt langsomme øjeblikke alene.
Jeg har boet hos Uglen, som havde huset for sig selv for en stund. Op klokken seks og med toget, skole og så tilbage igen lidt for sent til rigtigt at kunne nyde tiden sammen, når skolestressen ligger i baghovedet.
Måske er de hyggelige øjeblikke bare overskygget af en dårlig afslutning på ugen.
Jeg bliver overfølsom når jeg ikke kan sove alene i min egen seng og ikke kan høre musik alene.
Musik er ofte kuren, når jeg er overvældet af oplevelser og tanker. Billie Joe's stemme er beroligende og har været med mig i mange år. Green Day er genkendelse og kærlighed, når alting brænder på.
Sådan en aften havde jeg i går, hvor alle indtryk blev for meget. Jeg kender mig selv. Jeg var overtræt og sulten. Så alt faldt sammen for mig.
Uglen gik i seng og tiden gik i et fremmed hus. Jeg krøllede sammen og lyttede til Björk's Headphones med den helt dybe bas, som gør dig tung, og hendes stemme der hvisker om at falde i søvn.
Måske er de hyggelige øjeblikke bare overskygget af en dårlig afslutning på ugen.
Jeg bliver overfølsom når jeg ikke kan sove alene i min egen seng og ikke kan høre musik alene.
Musik er ofte kuren, når jeg er overvældet af oplevelser og tanker. Billie Joe's stemme er beroligende og har været med mig i mange år. Green Day er genkendelse og kærlighed, når alting brænder på.
Sådan en aften havde jeg i går, hvor alle indtryk blev for meget. Jeg kender mig selv. Jeg var overtræt og sulten. Så alt faldt sammen for mig.
Uglen gik i seng og tiden gik i et fremmed hus. Jeg krøllede sammen og lyttede til Björk's Headphones med den helt dybe bas, som gør dig tung, og hendes stemme der hvisker om at falde i søvn.
I dag talte vi ikke om det. Vi stressede over den nærtstående interrail-tur og skiltes så.
Jeg har svaret med kortfattede sms'er, og måske håbede jeg, at hun ville være vred på mig, så vi kunne skændes i stedet for stilhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar