Jeg har ikke været udenfor hele weekenden, måske er det derfor, jeg føler mig så svimmel, og alt er en smule sløret. Det her er hus er den direkte vej til sindssyge. På anden side er stilheden hos min mor på mange måder ligeså kvælende. Jeg skal hjem senere. Dér har jeg i det mindste et værelse som ikke laver ekko, når man snakker. Jeg glæder mig.
Nå. Uglen er i Afrika i 11 dage. Jeg bilder mig ind, at jeg intet mærker. Jeg har glemt hendes ansigt og hendes stemme. Det hele er bare væk. Jeg går bare rundt og lader som ingenting. Jeg får lavet lektier, læser bøger og hører musik. Jeg er ikke ked af det, men heller ikke glad. Bare ingenting.
I morgen skriver jeg noget opløftende.
Jeg havde mange planer om at skrive alt muligt klogt om samfundet, monosexisme og vegetarisme og den slags. Men jeg gider ikke. Det er mig ligegyldigt lige nu. Jeg gider ikke forsvare mig selv hele tiden og argumentere for alle mine valg. I dag er det hele bare en konstruktion, som jeg ikke gider spille med på.
Jeg havde mange planer om at skrive alt muligt klogt om samfundet, monosexisme og vegetarisme og den slags. Men jeg gider ikke. Det er mig ligegyldigt lige nu. Jeg gider ikke forsvare mig selv hele tiden og argumentere for alle mine valg. I dag er det hele bare en konstruktion, som jeg ikke gider spille med på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar